Euripides: Phønikerinderne
||<<
<<
[93-
120]
>>
>>|||
.
  Om Ingen her paa Stien ses af Byens Folk.
Mig vilde ringe Dadel ramme kun som Træl;
Men du er Kongedatter.  Siden skal jeg dig
Forklare Alt, hvad hist jeg selv har set og hørt,
Da jeg med Bud om Lejde til din Broder gik
Herfra til Lejren og fra ham her hjem igjen.
Nej, ingen nærmer Huset sig af Stadens Mænd;
Træd du kun ad den gamle Cedertrappe op
Og se, hvor trindt paa Sletten, ved Ismenos' Strøm
Og Dirkes Vande Fjender mylre overalt.

Antigone.
Ræk da den Unge her, ræk mig din gamle Haand
Ned nu fra Trappens Trin og hjælp mig at stige did.

Barnevogteren.

Se der, tag fat, Skjønjomfru; du kom ret til Pas;
Pelasgerhæren er ust ved at skifte Sted,
Og fra hinanden flytte Fylkerne de hist.

Antigone.
Ha !
Hekate, Letos Datter, du høje Gudinde! af Malm

Glimter den hele Vang.

Barnevogteren.
Ej ringe Magt din Broder førte hid; han kom
Med mange Hestes, med talløse Skjoldes Larm.

Antigone.
Lukt er vel dog hver Port?
Fast er de malmbundne Bomme vel dog

Indfældte i Murens Sten
Trindt paa Amphions Værk?

Barnevogteren.
Vær uden Frygt; fra inden Byen sikret er;
Men vil Besked du vide, se den Første hist.

Antigone.
Hvem er det? hans Hjælmbusk er hvid,

Fremmest i den hele Flok
.
||<<
<<
Christensen 
Schmidt.I.6
>>
>>|||