Euripides: Phønikerinderne
||<<
 .
Tilbage til teksten
 .
 >>|||
.
Anmærkninger.
.
S.3. Da Kadmos kom til dette Land o.s.v.  Kadmos, Søn af den phønikiske Konge Agenor, blev af sin Fader udsendt for at lede efter sin Søster Evropa, som Zevs i Tyreskikkelse havde bortført; men da han søgte Vejledning hos Apollons Orakel i Delphi, blev det ham paalagt af følge efter en utæmmet Kvie, som han skulde møde, naar han forlod Templet, og at anlægge en Stad paa det Sted, Hvor Kvien først lagde sig ned.  For at faa Vand til Brug  ved Kviens Ofring, maatte han dræbe en Drage, der bevogtede Ares' Kilde; da han havde gjort dette med Athenes Hjælp, saaede han efter Gudindens Raad Dragens Tænder i Jorden; af dem fremspirede væbnede Mænd (Sparter d. e. "Saaede"), som strax dræbte hinanden indbyrdes paa fem nær; med disse anlagde han Theben og ægtede derpaa Harmonia, Datter af Ares og Aphrodite (Kypris).  Efter ham kaldes Thebæerne ogsaa Kadmejer.
S.4. Kithærons Fjæld Kithæron hed det Bjærgstrøg, som dannede Bøotiens Sydgrænse imod Attika og Megaris.
S.4. Derfor har hele Hellas ham Ødipus kaldt "Ødipus" betyder "med ophovnede Fødder".
S.4. Kong Polybos Hos Andre kaldes han Konge i Korinth.
S.4. Sphinx Dette Uhyre, halv Løve og halv Kvinde, forelagde de Forbigaaende Gaaden om Mennesket (det Væsen, som baade gaar paa fire, paa to og paa tre Ben, men kun har én Stemme, og som er des svagere jo flere Ben det gaar paa) og nedstyrtede fra sin Klippe Enhver, der ikke løste Gaaden, og da Gaaden var løst, sig selv.
S.6. Ved Ismenos' Strøm og Dirkes Vande Isemenos og Dirke ere to Smaafloder ved Theben.
S.6. Pelasgerhæren Argos var oprindeligt anlagt af Pelasgerne, og Argejerne kaldes derfor hos Digterne stundom Pelasger.
S.6. Hekate, Letos Datter Gudinden Hekate kaldes ellers Datter af Perses og Asteria, men her er hun, som oftere, sammenblandet med Artemis.
S.6.Trindt paa Amphions Værk Amphion og Zethos vare Tvillinsønner af Zevs og Antiope, Nyktevs' Datter. Nyktevs og hans Broder Lykos vare fra Evbøa indvandrede i Bøotien, hvor Lykos i Laios' Mindreaarighed opkastede sig til Herre i Theben; man baade han og hans Hustru Dirke (efter hvem Floden fik Navn) dræbtes af Amphion og Zethos til Hævn fordi de efter den døende Nyktevs' Paalæg havde mishandlet Antiope.  Amphion og Zethos bleve nu Herrer i Theben, og Amphion opførte Muren omkring Byen, idet han med sin Lyres Toner bevægede og sammenføjede Stenene. Siden dyrkedes de som Guder og tænktes, ligesom Dioskurerne Kastor og Polydevkes, ridende paa hvide Heste (sml. S.24 "de hvide Folers Guder").
S.7. Fra Mykenæ Mykenæ, Agamemnons gamle Kongesæde, sammenblandes hos Tragikerne jævnlig med Argos.
S.7. Ætolisk Krigermod  Tydevs var fra Kalydon i Ætolien, men landflygtig, fordi han havde dræbt en Slægtning; han var kommen til Argos samtidigt med Polynejkes og havde ligesom denne faaet en Datter af Kong Adrastos til Ægte.
S.8. Parthenopæos, Atalantes Søn   Atalante, som sædvanlig kaldes Datter af Arkadieren Schønevs, blev som Barn udsat, men opammet af en Hunbjørn, og udmærkede sig som Jægerinde; hun deltog i Jagten efter det kalydoniske Vildsvin, som Artemis havde udsendt til Straf, fordi Ønevs, Tydevs' Fader, engang havde glemt hende ved en Ofring, og hun var den første, der saarede Dyret. Ligesom Artemis vilde hun bestandigt forblive Jomfru, men overvunden i Væddeløb af Milanion ved Hjælp af Aphrodites Guldæbler, fødte hun ham Sønnen Parthenopæos.
S.8. De syv Niobedøtre Niobe, Amphions Hustru, havde født syv Sønner og syv Døtre, men da hun hovmodede sig deraf lige over for Leto, som kun havde født én Søn og én Datter (Apollon og Artemis), straffede disse hende ved at dræbe alle hendes Børn med deres Pile.
S.9. Datter af Helios o. s. v. I almindelighed antoges Selene for Helios' Søster og Datter af Hyperion og Theja.  Ogsaa hun sammenblandes, ligesom det ovenfor var Tilfældet med Hekate, ofte med Artemis.
S.9. Treforkens Væld o. s. v. Kilden ved Lerna skyldte efter Sagnet Posejdon sin Tilblivelse. Da nemlig Danaos med sine Døtre, flygtende for sin Broder Ægyptos' Sønner, var kommen til Argos, udsendte han Døtrene for at søge Vand i den dengang kildeløse Egn. Amymone traf da Posejdon og skjænkede ham sin Kjærlighed, og til Tak slog han med sin Trefork Kilden frem af Jorden.
S.10. Loxias  Tilnavn til Apollon, navnlig som Orakelgud, efter den almindelige Afledning af "loxos" d. e. skjæv, paa Grund af hans Orakelsvars Dunkelhed.
S.10. I Kastalias Vande Kastalia, en Kilde paa Bjærget Parnassos ved Delphi.
S.11. O du Fjæld o. s. v. Parnassosbjærget, som med to Toppe hævede sig nord for Delphi, var foruden Apollon ogsaa Dionysos helliget, og om Natten sværmede denne der i Fakkelglans med sine Mænader (Bakchantinder). Paa Bjærget viste man en Vinranke, som sagdes for hver dag at bære en Drue, hvoraf Drikofferet til Dionysos beredtes, samt den Kløft, hvor Dragen Python, som Apollon maatte dræbe for at komme i Besiddelse af Orakelstedet, havde havt sig Leje.
S.11. I Navlen af Jordens Ring Delphi antoges at ligge i Jordkredsens Midtpunkt.
S.11. For Gudinden d. e. Artemis, Apollons Tvillingsøster.
S.11. Ios, Kviemøens Æt  Io, Datter af Inachos, den ældste Konge (egentlig en Flodgud) i Argos, elskedes af Zevs, men blev af den skinsyge Hera forvandlet til en Kvie og jaget vide omkring i Raseri, indtil hun fandt Hvile i Ægypten, hvor hun fødte Zevs Sønnen Epaphos; fra ham nedstammede Agenor.
S.18. Talaos' Søn d. e. Adrastos.
S.19. Gorgos Hoved Medusa, en af de tre Gorgoner, blev efter det almindelige Sagn dræbt af Persevs; hendes afhuggede Hoved, hvis Haar var Slanger, forstenede Enhver, som saá paa det.
S.19. Danaiders Hær Danaider kaldtes Argejerne efter Danaos (s. Anm. t. S. 9).
S.27. At han gav dig Ufredsnavn "Polynejkes" betyder "rig paa Kiv".
S.27. Bromios d. e. Dionysos (af "bromos" d. e. Larm); hans Moder var Kadmos' Datter Semele (S. 68).
S.28. Epaphos S. Anm. t. S. 11.
S.28. Persephassa og Demeter Persephassa (d. e. Persephone, Underverdenens Dronning) er Datter af Demeter, der her ligefrem er opfattet som Jordgudinde; at Epaphos opfordres til at sende Theben disse to Gudinder til Hjælp, maa forklares af, at han tænkes identisk med den ægyptiske Apis, hans Moder Io med den ægyptiske Isis, og denne atter med Demeter og Persephone.
S.33. Thebes Æt Thebe var Datter af Flodguden Asopos og gift med Zethos.
S.35. Erechthevs' Land - Kekrops' Sønner d. e. Attika - Athenæerne, efter de mytiske Konger Erechthevs og Kekrops
S.35. Evmolpos' Hær Thrakeren Evmolpos var en Søn af Posejdon og Chione, Datter af Boreas og den af ham bortførte athenæiske Kongedatter Orithyia. Som Søn af Posejdon, der i Striden om Besiddelsen af Attika var bukket under for Athene, eller efter andre Beretninger for at afbetale Taknemmelighedsgjæld til de mod Athen fjendtlige Elevsiniere, der engang havde víst ham Gjæstfrihed, angreb han i Spidsen for Thrakerne og i Forbund med Elevsinierne Athen; men Faren afvendtes ved at dets Konge Erechthevs ofrede sin Døtre (eller den ene af dem) for at frelse Landet.
S. 40. Til Dodones fromme Bo I Dodone i Thesprotien (et Landskab i Epiros) var der en ældgammel Zevshelligdom med et Orakel.
S.41. Barn af Jorden og Echidna d. e. Sphinx. Echidna var et Uhyre, halv Kvinde og halv Drage.
S.42. Guden, som i Pytho throner d. e. Apollon. Pytho er det gamle Navn for Delphi.
S.43. En gudsendt Plage d. e. Sphinx.
S.44. Tevmessos Et Bjærg øst for Theben.
S.45. Argos den hundredøjede Vogter, som Hera satte til at bevogte Io (s. Anm. t. S. 11), men som blev dræbt af Hermes.
S.45. Glavkos Heste Glavkos, Hersker i Potniæ i Bøotien, blev ved en Væddekjørsel kastet af Vognen og sønderreven af sine egne Heste.
S.45. Lernaslangen Den lernæiske Vandslange med mange Hoveder, som blev dræbt af Herakles.
S.46. Mænalos' pílprude Mø d. e. Atalante; som hendes Fader nævner Evripides her Mænalos, der ellers ogsaa er Navnet paa et Bjærg i Arkadien.
S.47. Ixion paa sit Hjul Ixion vilde krænke Hera, men favnede i hendes Sted en Sky, og blev i Underverdenen straffet med at bindes til et bestandigt sig drejende Hjul.
S.52. Acheron En Flod i Underverdenen.
S.54. Tyrrhenerlurens Skrald Opfindelsen af Luren tillægges Tyrrhenerne (Etruskerne).
S.58. Som en Dødens Mænade Mænader kaldtes egentlig de rasende Kvinder i Dionysos' Følge (s. Anm. t. S. 11).
S.64. Som Danaide Danaos' Døtre (s. Anm. t. S. 11) maatte ægte Ægyptos' Sønner, men i Bryllupsnatten dræbte de alle paa én nær deres Ægtemand.
S.66. Gangergudens Bo d. e. Posejdons, som havde skabt Hesten.
S.69. O Sejerens Mø o. s. v. For at forstaa denne Slutning, som findes i flere af Evripides' Stykker, maa man huske paa, at Opførelsen af Skuespil i Athen fandt Sted i Form af en Væddekamp dels mellem Digterne og dels mellem de Chor, som til Brug ved Opførelsen vare udstyrede af formuende Mænd paa de forskjellige Stammers (Phylers) Vegne.
.
||<<
 *
Tilbage til teksten
*
>>|||