Euripides: De Bønfaldende
||<<
<<
[1145-
1164]
>>
>>|||
.
  Choret.
  Hævn for dit Drab?  Kunde det jer times?
 
Drengene.
     End kan vel, om en Gud saa vil, Bod vi faa
For Faders Død; end hans Blod ej blunder.
 
Choret.
  Ak! Jammer nok, ak! Vanfærd nok,
Ak! svar Sorg nok jeg fik at bære.
 
Drengene.
  End skal engang vist Asopos' Vande si
Mig brynjeklædt som Ledingsdrot for Argos' Mænd -
 
Choret.
  Kræve i Kamp for Bod for Faders Bane!
 
Drengene.
     End tror, o Fader, jeg for Øjne dig at se.
 
Choret.
  Imens han kjærligt trykker dig sit Kys paa Kind.
 
Drengene.
  Men dine tro Formaningsord
Henvejrede i Luften svandt.
 
Choret.
  Og Tvende Sorg du levnet har,
Din Moder Sorg, Sorg din Søn for stedse.
 
Drengene.
     Tung er min Byrde, knuger mig til Døden fast.
 
Choret.
  Lad til mit Bryst mig trykke mine Sønners Støv!
 
Drengene.
  Ak!  ved dit Ord jeg græde maa,
Og Rædsel griber dybt min Sjæl.
 
Choret.
  Mit Barn, mit Barn, du heden fór;
Jeg ser ej mer dig, min Lyst, min Glæde!
.
||<<
<<
Christensen 
Schmidt.I.119
>>
>>|||