|
|
|
[992-
|
1025] |
|
|
|
.
|
|||||
| Og Selene i Æthrens
Rum,
Hun som gjennem den sorte Nat Paa sneltrullende Ildkarm |
|||||
| Ager med sit Gangerspand,
Da ved min og min Brudgoms, Den malmklædte Kapanevs' Fest Argos' Stad med jublende Sang Kvad til vor Pris, kvad om vort Held? |
|||||
| I vidløs Hast
ud af mit Hus
Paa vildsom Fod vandred jeg hid, Paa Ildblus, paa Ligbaal At gjenmøde min Husbond, For Livsmøje og sorgtunge Dage |
|||||
| Fred at finde i Hades'
Bo.
Liflig Død det er, med sin Ven, Naar han dør, i Døden at gaa, hvis en Gud det føjer saa vel. |
|||||
| Choret.
Og der du ser for Øjne nu og staar alt nær |
|||||
| Zevs' Skattegjemme,
Baalet, hvor din Ægtemand,
Af Lynets Flammer kuet, er til Hvile stedt. |
|||||
| Evadne. | |||||
| Jeg ser,
alt ved Maalet
Staar jeg; Lykken har fulgt mit Fjed. |
|||||
| Herligt Ry mig at vinde
nu,
Højt fra knejsende Klippetind Vil her ned jeg mig kaste, Springe midt i Luen ind, Favne kjærligt min Mage |
|||||
| I højtblussende
Flammers Glød;
Fare til Persephones Hal Vil jeg med ham Bryst imod Bryst. I Døden selv skiller sig ej Min Sjæl fra dig dybt under Muld. |
|||||
| Far vel, Lys og Bryllup! | |||||
|
.
|
|||||
|
|
|
Christensen
|
Schmidt.I.113 |
|
|