Euripides: De Bønfaldende

Euripides: De Bønfaldende

\|\|<<	<<	[1026-1051	]	>>	>>\|\|\|
.
		Gid saa kun det sig føje Endnu, at mine Børn maa med Ære Knytte hjemme i Argos' Land Hymens Baand og finde, som jeg
		Fandt, en Mage, trofast og bold Med sin Viv i Kjærlighed Ét.
	Choret. Men se, hist nærmer sig den gamle Iphis selv, Din Fader, for at høre svare Tidender, Som ej han véd, og som ham dybt bedrøve vil. Evadne. Iphis med Følge. Choret. Iphis.
	Usalige Barn! usalig, ak, jeg gamle Mand! Med dobbelt Sorg jeg kommer ramt af Guderne, Min Søn Eteokles, som i Kamp for Theben faldt, Som Lig til Fædrelandets Jord at føre hjem Og lede om min Datter, som af Huset gik
	Med ilsomt Fjed, fordi sin Ven Kapanevs hun I Døden vilde følge.. Hidindtil vi har Holdt hende gjemt i Huset; men da mindre strængt Paa Vagten jeg tog Vare i min tunge Sorg, Hun flygted bort. Her tænke vi, at snarest vel
	Hun være maa. Síg, har I hende ikke set? Evadne. Hvi vil du spørge disse? her paa Klippens Tind Kan selv du, Fader, over min Kapanevs' Baal Mig som en Fugl se svæve højt i usæl Flugt. Iphis. Barn, hvortil skal slig Luftfærd dog? síg, hvorfor gik
	Af Huset du og vandred hid til dette Land? Evadne. Du vilde vredes, dersom min Beslutning du Fik høre, Fader; du den ej erfare skal.
.
\|\|<<	<<	Christensen	Schmidt.I.114	>>	>>\|\|\|