Euripides: De Bønfaldende

Euripides: De Bønfaldende

\|\|<<	<<	[941-	962]	>>	>>\|\|\|
.
	Adrastos.
	I stakkels Mødre, gaar til eders Børn nu frem. Thesevs. Ej tjenligt Ord, Adrastos, der du ytret har. Adrastos. Hvad! maa ej Mødre røre da ved deres Børn? Thesevs. At se dem saa forandrede, blev deres Død. Adrastos.
	Vel maa dem smerte saadant Syn til ingen Gavn. Thesevs. Hvorfor da vil du volde Kvinderne den Sorg? Adrastos. Jeg bøjer mig; I taale maa og tøve her; Thesevs har Ret; men naara vi Ligene har brændt, Kan deres Ben I hente. O, I Mennesker!
	Hvi vil I Spyd jer skaffe, I Usalige, Og dræbe en den Anden? Ikke saa! i Ro Bor hos hinanden fredeligt i hver sin By. En stakket Ting jo Livet er; det skulde man Saa let, man kan, henleve og ej plage sig. (Ligene bæres bort. Thesevs og Adrastos med Drengene gaa. Under den følgende Chorsang opføres ved Templet et Baal for Kapanevs.) Choret.
		Ak, min Søn har jeg mistet! ej Barnsæl ejer jeg Lod og Del Nu i Lykken blandt Argos' Mødre mer; Ej hilser Artemis huldt, Barnbyrds Dis, mig Barnløse nu;
		Kun Sorg, Sorg er mit Liv; Som i Luft den jagende Sky Driver jeg for de vilde, barske Vinde.
.
\|\|<<	<<	Christensen	Schmidt.I.111	>>	>>\|\|\|