Euripides: De Bønfaldende

Euripides: De Bønfaldende

\|\|<<	<<	[918-	940]	>>	>>\|\|\|
.
	Choret.
		Til Sorg og Ve fostred jeg Og bar dig under Hjertet, Barn,
		Og døjed svar Fødselsnød. Ak! og nu Min Møjes Frugt Hades' Bo Gjemmer, og jeg arme Kvinde Mistet har min Alders Trøst, Den Søn, ak! som selv jeg fødte.
	Thesevs.
	Den ædle Søn af Økles, hvem i Jordens Skjød Med samt hans Firspand Guderne optoge brat, Har derved faaet klarligen sin Ros af dem. Og Polynejkes, hvem Ødipus avlede, Kan uden usand Tale jeg berømme selv;
	Thi Gjæsteven han var mig, førend Kadmos' Land Af egen Drift han rømte og til Argos drog. Men véd du, hvad jeg gjøre vil med disse Lig? Adrastos. Jeg véd kun Ét, at dine Ord jeg lyde bør. Thesevs. Kapanevs, som med Lynets Ild af Zevs blev ramt - Adrastos.
	Vil særskilt du jordfæste vel som helligt Lig. Thesevs. Ja, men de Andre alle paa et fælles Baal. Adrastos. Hvor vil du ham alene rejse Gravsted da? Thesevs. Her ret ved Templet jeg hans Ligbaal bygge vil. Adrastos. Det Arbejd maa da Trællene nu sørge for. Thesevs.
	Og vi for disse. Bærer da de Døde bort.
.
\|\|<<	<<	Christensen	Schmidt.I.110	>>	>>\|\|\|