Budet.
Ej langt herfra; hvad hastigt fremmes, nær jo er.

Adrastos.
Dem bar fra Val forsmædeligt vel Trælle bort?

Budet.
Nej, dette Arbejd sattes ingen Trælle til.

Adrastos.
Højt maa jeg Drotten prise for slig Agtsomhed.

Budet.
End om de Døde du ham havde hæge set!

Adrastos.

Budet.
Og selv han Baaren redte og dem dækked til.

Adrastos.
Et brydsomt Arbejd, som han maatte blues ved.

Budet.
Hvi skulde Mand da blues ved sin Næstes Nød?

Adrastos.
Ve mig! langt heller ønsked jeg mig død med dem!

Budet.

Adrastos.
Saa vidt jeg tror, har snarere af dem jeg lært.
Dog nok om det; med løftet Haand jeg Ligene
Vil gaa i Møde og med Graad og Hadeskvad
De Venner hilse, som lod ene mig igjen