|
|
|
[699-
|
733] |
|
|
|
.
|
|||||
| Med hele Mellemhæren da de sammen slog | |||||
| Og gav og tog Ulivssaar.
Med høje Raab
Opmuntred og tilskyndte de hverandre her: Slaa til, træng frem med Spyd nu mod Erechtevs' Folk! Og god var ej at brydes med hin Flok, som er Af Ormetænder spiret; den vor venstre Fløj |
|||||
| Tilbage drev, men for
den højre veg den selv
Og maatte fly, og Kampens Vægtskaal lige stod. Her maatte nu man højlig prise Hærens Drot; Thi ej han blot sin Sejer sig til Indtægt tog, Men drog til Hjælp den Side, hvor hans Hær led Brøst. |
|||||
| Højt raabte han,
saa Jorden rungede derved:
Børn, hvis I her mod Drageættens stærke Spær Ej holde Stand, er det forbi med Pallas' Stad. Det satte Mod i hele Kranaernes Hær. Selv greb han saa den stærke epidavriske |
|||||
| Trækølles
Værge og den svinged hid og did,
Og Halse trindt og hjælmbedækte Hoveder Han mejed af og kapped med det haarde Ved, Og langt om længe fik han Fjenden slaaet på Flugt. Da jubled jeg, da sprang jeg højt og klappede |
|||||
| I Hænderne.
De styrted nu ad Porten ind,
Og Raab og Jamren lød der gjennem Byen trindt Af Unge og af Gamle; rædde strømmed de Til alle Templer. Men skjøndt Thesevs kunde trængt I Byen ind, han standsed; ej var, sagde han, |
|||||
| Hans Agt at hærge,
men at kræve Ligene.
En saadan Mand man vælge bør til Ledingsdrot, Som er i Faren tapper, men som staar imod Den kaade Hob, der lyster, naar den Medgang har, At klyve til det øverste af Stigens Trin |
|||||
| Og saa forspilder Lykken,
som den kunde nydt.
Choret.
|
|||||
|
.
|
|||||
|
|
|
Christensen
|
Schmidt.I.102 |
|
|