Euripides: Phønikerinderne
||<<
<<
[1-
24]
>>
>>|||
.
Theben. Foran Kongeborgen.

Iokaste.

  O du, som gjennem Himlens Stjærnebilleder
Paa Gyldenkarmen med det rappe Gangerspand
I Kredsløb drager, Helios, din Luevej,
Til Sorg og Jammer kasted over Thebens Stad
Du dine Straaler paa hin Dag, da Kadmos kom
Til dette Land fra Tyros' havomkranste Kyst.
Han tog Harmonia, Kypris' Datter, sig til Viv
Og avled Polydoros; dennes Sønnesøn,
Saa siges der, var Laios, Søn af Labdakos.
Jeg nævnes Datter af Menøkevs, og med mig
Af samme Moder er min Broder Kreon født.
Man kalder iokaste mig; det Navn mig gav
Min Fader.  Laios blev min Husbond; men da jeg,
Skjøndt længe alt hans Hustru, ej ham skjænkte Børn,
Da drog han hen at spørge Phøbos, bad, at han
Dog maatte se omkring sig Sønner i sit Hus.
Drot over Thebens Gangerland, lød Gudens Svar,
Saa aldrig Sæd til Afkom imod Guders Bud;
Thi hvis en Søn dig fødes, skal af Barnets Haand
Du Døden faa, og bløde skal dit hele Hus.
Dog lod han Lysten raade i en Rus engang,
Saa han en Søn os avled; men da det var sket,
Sin Fejl han kjendte og kom Gudens Ord i Hu,
Bød derfor sine Hyrder sætte Drengen ud
.
||<<
<<
Christensen 
Schmidt.I.3
>>
>>|||