Wilsters Anmærkninger til Iphigeneia i Aulis:
| V.
711. Cheiron, i de gr. Gudesagn en af Kentaurerne, men
af en ganske anden Natur end de andre: mild, viis og retfærdig; han
tænktes boende i en Klippehule i Pelion og underviste Asklepios i
Lægekunsten og ligesaa Achilleus og Jason (i Lyrespil); han saaredes
og dræbtes af Herakles med hans forgiftede Pile og steg ned til Hades.
Efter andre sattes han paa Himlen som Stjernebilledet "Skytten".
Illustreret Konversations
Leksikon, H. Hagerup's Forlag, København 1907.
|
|
|
|
|
| V.
712. Kentaurerne var efter gr. Sagn dæmoniske
Væsener, halvt af Menneske-, halvt af Hesteskikkelse, i klassisk
Tid sædvanlig med 4 Hesteben. Ordets betydning og den mærkelige
Skikkelses Opkomst er uvis. Det hedder, at de var Afkom af kentauros, som
avledes af ixion og Skyen. De nævnes allerede lejlighedsvis i de
homeriske Kvad, dog kun sjælden; navnlig omtales deres Kampe mod
et Thessalerfolk, Lapitherne. det hedder, at K. var Gæster ved Kong
Peirithoos' bryllup, men at de, da Vinen steg til Hovedet, begyndte at
øve Vold mod Kvinderne, hvorved en vild Kamp opstod. Denne kamp
opfattedes senere som en Art Forbillede for Grækernes egen Kamp mod
Perserne og den var for Kunsten et yndet Emne, saaledes for den ene gavlgruppe
i Zeustemplet i Olympia og for arthenons Metoper; særdeles ofte paa
Vasebilleder. Andre Sagn taler om Herakles' kamp mod K.; siden optages
de i Dionysos' Følge. Stedse skildres de som tøjlesløse
og vilde, hengivne til Vin og grov Elskov. De tilhører vistnok ogsaa
i deres Oprindelse den levende gr. Fantasi.
Illustreret Konversations
Leksikon, H. Hagerup's Forlag, København 1907.
|
|
|
|
|
| V.
746. Argos' Skytsgudinde, Here (Juno).
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
758. Simoeis, en Flod ved Troia.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
764. Kassandra, Datter af Priamos, bekjendt for sin
Spaadomsgave. Den hende begeistrende Gud er Apollon.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
774. Kaasen Kursen
red.
|
|
|
|
|
| V.
777. Helenas Brødre, Kastor og Polydeukes
(Pollux), Zeus's Sønner (Dioskurer), forevigede som Stjerner (Tvillingerne),
der beskjermede de Søfarende.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
782. Pergamos (Pergamon) Oldtidsby i Lille-Asien i Landskabet
Mysien, Hovedstad i Riget O., et af dem, der rejste sig paa Ruinerne af
Alexander d. Stores Verdensrige. Hovedstaden blev som det ægyptiske
Alesandria et Hovedsæde for græsk Videnskagelighed, og der
udviklede sig en egen Kunst .
Illustreret Konversations
Leksikon, H. Hagerup's Forlag, København 1907.
|
|
|
|
|
| V.
958. Atreideslægtens Hjemstavn Sipylos. Atreidernes
Stamfader Tantalos boede i Sipylos, en Bye paa Grændsen mellem Lydien
og Phrygien.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
1044. Libyske Rør. I Libyen (Afrika) voxte
Lotustræet, hvoraf man gjorde Fløiter.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
1077. Hepahistos (Vulkan) smeddede Achils Rustning.
Iliaden, 18de Sang.
Link til det Kongelige Bibliotek; Iliaden 18. Sang, vers 428 ff.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
1158. Tantalos. Ikke den berømte Tantalos, men en Søn
af Thyestes, og følgelig en Fætter til Agamemnon. Om dette
Klytaimnestras tidligere Ægteskab taler Homer ikke, derimod nævnes
det hos Pausanias
(2,18,2)
Wilster.
|
|
|
|
|
| Anm.
til V. 1158. Pausanias, gr. Forfatter fra 2. Aarh. e. Kr.,
der skrev en Periegesis, dvs. en Skildring af de Steder i Grækenland,
han paa en "Rundrejse" havde besøgt; vigtigt Værk for vort
Kendskab til Hellas' Geografi og Kunsthistorie.
Illustreret Konversations
Leksikon, H. Hagerup's Forlag, København 1907.
|
|
|
|
|
| V.
1294. Ida, to Bjerge i det gl. Grækenland,
1)
i Troas, nu Kaz Dagh, 1700 m højt, kendt i de troiske Sagn (Ganymedes'
Rov og Paris' Dom); [Deraf tilnavnene hhv. Idaeus Puer og Idaeus
Judex red. ] 2) i det indre af Kreta, o. 2450 m højt
(nu Psiloriti); her opfostredes efter Sagnet Zeus af Nymferne.
Illustreret Konversations
Leksikon, H. Hagerup's Forlag, København 1907.
|
|
|
|
|
| V.
1295. Priamos selv | Udsatte sit Barn. Da Hekabe var frugtsommelig
med Paris, drømte hun, at hun fødte en Fakkel. Dette blev
udtydet som et Forvarsel for at troia for hans Skyld skulde gaae op i Luer;
derfor blev Barnet udsat paa Bjerget Ida, hvor nogle Hyrder fandt det.
Heraf Paris' tilnavn Idaios.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
1368. Sisyphos's Søn
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
1570-74. *** Fejl i linienummereringen. Der synes
ikke at mangle noget i oversættelsen.
Forekommer både i 1. og 2. udgave. Red.
|
|
|
|
|