Wilsters Anmærkninger til Iphigeneia i Aulis:
|
|
| V.
12. Euripos, det nuværende Egribos, det smalle Sund
mellem Grækenlands Fastland og Euboia (Negropont). Ved dette
Sund laae Aulis paa Fastlandet, og Chalkis paa Euboia.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
36. Tavle. Paa en med Vox overtrukken Trætavle skrev
man med en Jerngriffel.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V. 46. Tyndareus. Tyndareos Se Leda |
|
|
|
|
| V.
49. Thestios, Konge i Aitolien.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
49. Leda, var efter gr. Sagn Datter af Kong Thestios i
Aitolien. Hun ægtede Tyndareos og fulgte ham til Amyklai i Lakonien.
Blandt hendes Døtre var Klytaimnestra. Efter de homeriske Hymner
blev hun ved Zeus Moder til Dioskurerne Kastor og Polydeukes samt Datteren
Helene, der voldte den trojanske Krig. sagnet om disse Gudebørn
har i øvrigt forskellige Former; et senere Sagn lader Zeus i Svaneham
besøge L., der fødte 2 Æg; af det ene fremgik Helene,
af det andet Dioskurerne.
Illustreret Konversations
Leksikon, H. Hagerup's Forlag, København 1907.
|
|
|
|
|
| V.
83. Karm
Middelalderlig Betegnelse for et større, bekvemt Køretøj,
ofte lukket med Omhæng, saakaldt Hænge-K., og særlig
benyttet af Kvinder.
Illustreret Konversations
Leksikon, H. Hagerup's Forlag, København 1907.
|
|
|
|
|
| V.
94. Talthybios, Agamemnons Herold.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
150. Kyklopernes hellige Borgstad. Strabo omtaler
Kykloperne som Bygmestere, der af Proitos, Stifteren af Tiryns, bleve indkaldte
fra Lykien. De Kyklopiske Bygninger, hvoraf Levninger endnu ere tilbage,
omtales af Pausanias i hans Beskrivelse over Grækenland som ligesaa
beundringsværdige Mindesmærker fra Oldtiden som de Ægyptiske
Pyramider. Eiendommeligt for disse Bygninger var Murenes Beklædning
med Metal.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
178. Eurotas, en Flod ved Sparta.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
179. Kypris, Aphrodite (Venus).
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
190. Aianterne. De to Aias (l. Aiax):
1) Telamons Søn, den tapreste græske Helt i Trojanertoget næst efter Achilleus. A. ønskede at arve Achilleus' Rustning, og da den blev tilkendt Odysseus, dræbte han i Raseri nogle Faar i den Tro, at det var hans Fjender, og derefter af Skam og Fortvivlelse sig selv. Dyrkedes som Heros paa Salamis. 2) Oïleus' Søn (lille Aias), gr. Helt, der kæmpede mod Troja; led Skibbrud paa Hjemvejen fra Troja og druknede. Illustreret Konversations
Leksikon, H. Hagerup's Forlag, København 1907.
|
|
|
|
|
| V. 191. Oileus. Fader til lille Ajas se Aianterne. |
|
|
|
|
| V.
191. Telamon, i gr. Mytologi Søn af Aiakos; Konge paa
Salamis, Broder til Peleus, Fader til Aias og Teukros.
se Aianterne.
Illustreret Konversations Leksikon, H. Hagerup's Forlag, København 1907. |
|
|
|
|
| V.
196. Palamedes var en Sønnesøn af Poseidon
(Neptunus).
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
197. Diomed, Diomedes, Tydeus's Søn, var en
af de tapreste Grækere i Kampen om Troja, Fører for talrige
Mænd fra Argolis. D. skildres som den unge, stærke Kriger,
rask og modig, en Helt efter Athenas Hjerte. I Kamplegene efter Patrokles's
Død sejrede han i Tvekampen endogsaa over Ajas og vandt i Væddekørslen
første Pris. Der fortælles især i Iliaden en hel
Række Bedrifter af ham, saaledes hans Kamp mod selve Ares, mod Æneas,
som han slog til Jorden med en mægtig Sten, og mod Glaukos; men her
opdagede han, at han og Glaukos var forbundne ved gammelt Gæstevenskab;
D.
standsede da, hilste ham som Ven og søgte andre trojanske Modstandere.
I Odysseen og senere episke Kvad fortaltes bl. a., at han var en af dem,
som lod sig indelukke i den store Træhest og bidrog til Trojas endelige
Fald. D. kom tilbage til Argos, men forlod det snart igen og drog
til det græske Syditalien, hvor det berettes, at han siden dyrkedes
som Guddom.
Illustreret Konversations
Leksikon, H. Hagerup's Forlag, København 1907.
|
|
|
|
|
| V.
214. Admetos, i de græske Sagn Konge i Pherai i Thessalien,
Deltager i Argonautertoget og den kalydoniske Jagt. Apollon tjente en Tid
hos ham, og A. vandt da Gudens Naade, og Apollon opnaaede af Moirerne,
at A. maatte blive ved at leve, hvis en anden vilde dø for
ham, naar hans dødsstund kom. Hans Hustru Alkestis gik da
i Døden for ham. ( se Alkestis)
Illustreret Konversations
Leksikon, H. Hagerup's Forlag, København 1907.
|
|
|
|
|
| V.
232. Myrmidonerne, Achils Folk fra Phthia i Thessalien.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
240. Mekisteus's Søn var Euryalos.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
244. Theseus' Søn Akamas eller Demophon
nævnes ikke hos Homer, hos hvem Menestheus er Athenernes Anfører
i den Troianske Krig.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
256. Leitos Jordens Søn. Han var udrunden af de
Dragetænder, som Kadmos udsaaede.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
269. Nestor, Søn af Neleus, Konge i Pylos, deltog
som ung i Kampene mod Lapither og Kentaurer, i den kalydoniske Jagt og
i Argonautertoget, drog som Olding med mod Troja og udmærkede sig
i Raad som i Daad.
Illustreret Konversations Leksikon, H. Hagerup's Forlag, København 1907. |
|
|
|
|
| V.
272. Alpheios, Hovedfloden paa Peloponnes, udspringer i
Arkadien, flyder flere Steder under Jorden, løber forbi Olympia
i Elis ud i det joniske Hav. Dens underjordiske Løb gav Anledning
til Myten om, at Flodguden (A.) forfulgte Nymfen Arethusa, der skjulte
sig under Jorden.
Illustreret Konversations Leksikon, H. Hagerup's Forlag, København 1907. |
|
|
|
|
| V.
274. Ainianerne, et Thessalisk folkefærd.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
277. Elis. ("Sletten"), Landskab paa Oldtidens Peloponnes,
begrænset af Achaia, Arkadien, Messenien og det ioniske Hav.
E.
var et af mange Floder gennemstrømmet, frugtbart Land, udmærket
befolket; fortrinligt Agerbrug og Kvæghold (særlig Heste).
I E. laa Olympia, et Hovedsæde for Zeus's dyrkelse og Stedet
for de berømteste Lege. - Byerne i E. sluttede sig sammen
til et Forbund, jder længe havde Fred; men i den piloponnesiske Krig
led E. meget ved Athenernes Plyndringstog, og i den følgende
Tid rejste det sig ikke. Indbyggerne var berygtede for Drikfældighed,
Løgnagtighed og Usædelighed.
Illustreret Konversations
Leksikon, H. Hagerup's Forlag, København 1907.
|
|
|
|
|
| V.
281. Taphos, en af de smaae Echinadiske Øer Vesten
for Grækenland,
maaskee det nuværende Meganisi. Øens Beboere vare Sørøvere. Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
393. Gudinden, kaldet Haab o.s.v. I Haab om, muligen
at faae Helena til Brud havde Beilerne svoret den Eed, som nu kom Menelaos
til Gode.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
506. Tantalos, oldgræsk Sagnskikkelse. Han kaldes
Konge i Sipylos i Lydien, Stamfader til den siden til Grækenland
overflyttede, mægtige Pelopidæt. T. nød
Gudernes særlige Yndest og blev deres Bordfælle. Men i Overmod
begik han en svar Brøde. Mest hedder det i Sagnene, at han for at
prøve Guderne satte sin Søn Pelops' Kød for den; kun
den sorgtyngede Demeter spiste af Skulderen, der siden paa den til Live
genvakte erstattedes med Elfenben; eller T. forraadte en Hemmelighed,
der var ham betroet. I hvert Fald var hans Brøde saa svar, at han
blev en af de faa, som straffedes ogsaa efter Døden. Odysseus saa
ham i Underverdenen staa midt i en Sø, med herlige Frugter over
sit Hoved, men vansmægtende af Sult og Tørst, idet Vandet
og Frugterne svandt bort for hans Haand, naar han greb derefter.
Illustreret Konversations Leksikon, H. Hagerup's Forlag, København 1907. |
|
|
|
|
| V.
526. Sisyphos's Søn, Odysseus, som efter et Sagn
ikke var en Søn af Laertes, men af den underfundige Korinthiske
Konge Sisyphos.
Wilster.
|
|
|
|
|
| V.
544 I fremmede Qvinder, nemlig de Qvinder fra Chalkis,
som udgjorde Choret.
Wilster.
|
|
|
|
|