Euripides: De Bønfaldende

Euripides: De Bønfaldende

\|\|<<	<<	[283-	303]	>>	>>\|\|\|
.
	Ligge, jeg beder dig, Barn, i Alder med dig mine Sønner! Se mine Taarer, som strømme paa Kind, mens her for din Fod jeg
	Ligger i Støvet strakt, mine Børn et Gravsted at vinde! Thesevs. Hvorfor, Kjærmoder, drager for dit Øje du Det tynde Slør og græder? Røres du saa dybt Ved disses Klage? Jeg fast selv blev blød derved. Løft dog dit hvide Hoved op og sid ej der
	I Taarer ved den høje Deos Arnested. Æthra. Ak, ak! Thesevs. Ej saa du sukke bør for disses Nød. Æthra. De stakkels Kvinder! Thesevs. Ej er du blandt deres Tal. Æthra. Min Søn, skal dig jeg raade vel og Staden med? Thesevs. Tal; Kvindemund kan ofte mæle Visdoms Ord. Æthra.
	Dog gjør det Ord, jeg gjemmer, mig betænkelig. Thesevs. Ej var det smukt, for Ven at dølge gavnligt Raad. Æthra. Nej, ikke vil jeg tie og mig selv engang Bebrejde, at i denne Stund jeg daarligt tav, Vil ej af Frygt, som Klogskabs Ord i Kvindemund
	Ej dued, lade ufremført hvad Godt jeg véd. Først byder jeg dig agte, Søn, paa Guders Bud, At ikke du skal fejle ved at krænke dem; Deri du fejled, ellers var din Tanke ret.
.
\|\|<<	<<	Christensen	Schmidt.I.88	>>	>>\|\|\|