Adrastos.
Tydevs og Polynejkes, og i Kamp sig gav.

Thesevs.

Adrastos.
Ja, deres Kamp med glubske Dyrs jeg lignede.

Thesevs.
Og hvi forlod da hine deres Hjemlands Skjel?

Adrastos.
Tydevs af Landet rømmet var for Frandedrab.

Thesevs.
Men nu den Anden, hvad drev ham fra Thebens Stad?

Adrastos.

Thesevs.
Slig Selvforvisning maa man kalde vel betænkt.

Adrastos.
Men de, som bleve, krænked dem, som borte var.

Thesevs.
Saa ranede vel Broderen hans Ejendom?

Adrastos.
Det drog jeg ud at hævne, og fandt Undergang.

Thesevs.

Adrastos.
Ve mig! du leder Talen paa min værste Fejl.

Thesevs.
Saa drog du ej med milde Guders Minde ud?

Adrastos.
End værre, Amphiaraos til Trods jeg drog.