|
|
|
[23-
|
53] |
|
|
|
.
|
|||||
| Og det usalige Hærtog,
hvormed ud han drog.
Han ønsker, at ved Bønner jeg bevæge skal |
|||||
| Min Søn tilmed
det Gode eller og med Magt
De Faldnes Lig at udfri og dem skaffe Grav; Thi ham alene og Athenes Stad han tør Med dette Hverv besvære. For at ofre her For heldig Plovdrift i vort Land, drog hjemme fra |
|||||
| Jeg hid til dette Tempel,
hvor for første Gang
Paa disse Vange Kornets Ax man bølge saá, Og baandløs bunden nu med disse Kvistes Løv Jeg dvæler ved de to Gudinders Alter her, Demeters og Persephones, en Del af Ynk |
|||||
| Med disse gamle, sønneløse
Mødres Nød,
En Del af Agt for disse hellige Bind. Et Bud Er gaaet til Byen, for at kalde Thesevs hid, At han den Byrde, som de paa vort Land har lagt, Kan hæve eller løse deres Bønners Tvang |
|||||
| Ved fromme Soningsofre;
thi en Kvinde bør,
Om hun er vís, i alting søge Mandens Hjælp. Choret.
|
|||||
| Mine Børn mig
at udfri
Fra den blodige Valmark, Hvor i Braddøden de sank Og de fjældfostrede Vilddyr Deres Lig lode til Rov. |
|||||
|
Paa min graadvædede Kind her
Lad et Blik falde, et Blik, ak! Paa min aarefurede Hud, Som med Haanden jeg saarsled I min nagende Sjælskval; Thi paa Baar ej har jeg lagt Mine Børns Lig udi Højsal Eller Grav tuet dem sat. |
|||||
|
.
|
|||||
|
|
|
Christensen
|
Schmidt.I.78 |
|
|