Euripides: De Bønfaldende

Euripides: De Bønfaldende

\|\|<<	<<	[1068-	1090]	>>	>>\|\|\|
.
	Iphis.
	Jeg kan dog ikke føje dig i saadan Daad. Evadne. Det er det Samme; ej kan dog din Arm mig naa.
	Nedstyrtet er mit Legem alt, ej dig til Fryd, Men mig og ham, hvem samme Ild fortærer nu. (Springer i Baalet.) Choret. Ha! En svar Daad for snad, Kvinde du øvet har! Iphis. Ve mig, I Argos' Døtre! jeg er plat forødt. Choret. Ak, ak! Du, som har lidt slig Nød,
	At her skue du skal denne forvovne Daad! Iphis. Ej vil I finde mer usalig Mand end mig. Choret. Du Arme, ja! Din Del med af Ødipus' Vanskjæbne du fik, Gamle, saa fik sin Del ogsaa min arme Stad. Iphis.
	Ak! hvorfor er det Mennesket dog ej forundt, At blive ung og atter gammel end en Gang? Er i vort Hus der Noget, som er ikke ret, Vi kan det ændre, naar vi bedre Indsigt faa, Men Livet ej. Hvis derimod endnu en Gang
	Vi unge blev og gamle, kunde vore Fejl Vi rette, naar vort Liv vi leved om igjen. Saa ønsked jeg, naar Folk jeg saá, som ejed Børn, Mig Afkom selov og tog af Længsel fast min Død; Men havde Sligt jeg fristet og erfaret først,
	Hvad det er, naar en Fader mister sine Børn,
.
\|\|<<	<<	Christensen	Schmidt.I.116	>>	>>\|\|\|