Euripides: De Bønfaldende

Euripides: De Bønfaldende

\|\|<<	<<	[820-	847]	>>	>>\|\|\|
.
	Choret.
	For tvefold Sorg sukker du. Adrastos. Gid jeg i Kampen var strakt af Kadmejernes Skarer i Støvet! Choret. Gid aldrig dog paa Ægteseng
	Af Mand jeg i Favn var tagen! Adrastos. Et hav af Nød visselig Skued I, som bar disse Børn Choret. Af Neglerifter gjennemfuret er vor Hud Og askestrøet Issens Haar. Adrastos.
	O ve, ve, ve mig! Gid Jordens Grund sluge mig! Gid striden Storm søndre mig! Gid Zevs mit Hoved ramme med sin Lues Ild! Choret. Dig selv til Mén Maag du fik,
	Dig selv til Sorg Sandsagnskvad. Ødipus' Hus den grumme Erinnys forlod Og bragte dig Suk og Jammer. Thesevs. Jeg vilde før alt spørge, da til Klagefærd Du Hæren gik i Møde, men lod der endnu
	Usagt mit Ord; men nu, Adrastos, spørger jeg: Hvi vare disse skabte fremfor andre Mænd Saa modige? Síg du, som mere kyndig er, Det mine unge Bymænd her; du véd det jo. Thi kjækkere, end Ord kan nævne, saá jeg nok,
	Var deres Anslag til at vinde Byen hist. Ét vil jeg ej dig spørge, for at spottes ej, Mod hvem enhver af disse satte Fod i Kamp
.
\|\|<<	<<	Christensen	Schmidt.I.107	>>	>>\|\|\|