Euripides: Hippolytos
||<<
<<
[1442-
1466]
>>
>>|||
.
De resterende Linier oversat af P. Østbye (Krarup & Nielsen)
.
( 1442 ) Og Hymner dig til Ære, skal til evig Tid
De unge Møer synge. Aldrig skal dit Navn
- Saa lidt som Faidras - blive glemt blandt Mennesker.
   Kom Søn af Aigeus, kom og tag din Søn i Favn
Og tryk ham til dit Hjerte; thi hans Død blev voldt
Imod din Vilje. Den som fristes af en Gud
Maa falde. Intet Ansvar har han for sin Synd.
Lyd du mit Raad, Hippolytos. Tilgiv din Far.
Nær intet Nag. Det var din Lod. Du maatte dø.
   Og nu farvel ! At se din Død er mig forment.
Som noget urent skyr vort Øje Dødens Gru.
Jeg ser den er dig nær, den sidste haarde Strid.

Hippolytos.
Levvel, du Salige, du rene Himmelmø !
Med Lethed løser du vort lange Samlivs Baand.
Jeg skal forsone mig med Far, naar du saa vil,
Thi ogsaa fordum fulgte jeg dit Venneraad.

(Artemis forsvinder)

Ve mig ! Nu svinder Dagens Lys. Det mørkner alt
For mine Øjne. Tag mig, Far, og løft mig op !

Theseus.
   Hvi gør du, Søn, din arme Far saa stor en Sorg ?

Hippolytos.
   Det er forbi. Nu ser jeg Dødens aabne Port.

Theseus.
   Du efterlader mig med skyldbetynget Sind ?

Hippolytos.
   Nej, frikendt. Skylden er ej din, naar jeg maa dø.

Theseus.
   Hvad mener du ? For Blodskyld kender du mig fri ?

Hippolytos.
   Det sværger jeg ved Møen med den sikre Pil.

Theseus.
   Min elskte Søn, saa mild, saa skaansom mod din Far !

Hippolytos.
   Ønsk samme Sindelag hos dine ægte Børn !

Theseus.
   Ve mig, som ser dig dø, saa from, saa hjertensgod !

Hippolytos.
   Ja, kære Far; det er forbi. Levvel, levvel !

Theseus.
   Forlad mig ikke nu ! Hold Stand mod Døden, Søn !

Hippolytos.
   Aah Far, jeg har holdt Stand; men nu er Alt forbi.
Kom, skynd dig ! Dæk mit Ansigt til med Kappens Flig !

(Dør)

Theseus.
   Aah herlige Athen, hvor kæk en Yndling du
Og Pelopsøen misted. Mindes skal jeg tit
Dig, Kypris, og den bitre Sorg du voldte mig.

Korfører.
          Ingen anded det som skulle komme.
          Fæller er vor Sorg, og mange Taarer
          Skal tilvisse rinde; thi naar Slaget
          Rammer Stormænd, lever Sagnet længst.

.
oOo
.
||<<
<<
Øst
bye
>>
>>|||