Euripides: De Bønfaldende

Euripides: De Bønfaldende

\|\|<<	<<	[401-	432]	>>	>>\|\|\|
.
	Da Eteokles foran Murens Munde syv Er falden for sin Broder Polynejkes' Haand? Thesevs. Dit første Ord alt, Fremmede, urigtigt var, Den Stund du spurgte om en Herre her; vor Stad
	Er ej i én Mands Værge; den en Fristad er. Her raader Folket, og paa Rad gaar Magten om I aarligt Skifte; ikke give Rigdom her Vi Fortrin, men den Fattige har lige Ret. Herolden. Der har du, som i Brætspil, givet os et Træk
	Forud. Den Stad, jeg kommer hid med Budskab fra, Den styrer ikke Mængden, men en enkelt Mand, Og Ingen den med vindig Tale daare kan Og efter egen Fordel trække hid og did. Hvo som ved Smiger vinder Yndest for en Stund,
	Gjør Ugavn snart og dækker saa ved nye Kneb Sin første Fejl, for Straffen at unddrage sig. Hvor kan desuden menig Mand, som ej forstaar At skjønne Grunde, styre Staten rettelig? Ikkun ved Tiden, ej ved Hastfærd, kommer man
	Til bedre Indsigt; men en fattig Bonde kan, Om end Forstand han ejed, for sit Arbejds Skyld Dog ikke rette Tankerne paa Statens Tarv; Og harmeligt det er dog for den bedre Mand, Naar Uslingen kan Folket ved sin Tunges Magt
	Beherske og fra Intet naa til Ærens Tind. Thesevs. Snild er den Budsvend, véd at føje alskens Ord. Men siden du paa denne Dyst har taget fat, Saa hør da; selv til Ordstrid jo du æsked mig. Intet er værre for en Stat end Enemagt,
	Hvor først og fremmest ingen fælles Lov er til, Men Én kun raader og har ingen anden Lov End eget Tykke, og der er ej Lighed mer.
.
\|\|<<	<<	Christensen	Schmidt.I.92	>>	>>\|\|\|