Euripides: Iphigeneia i Tauroi
Tilbage til teksten
¤
Anmærkninger
.
V. 1.  Pelops kom til Pisa, en Bye i Elis, overvandt Kong Oinomaos, og fik hans Datter Hippodameia tilægte.
V. 60.  Strophios,  Konge i Phokis, var gift med Agamemnons Søster og Fader til Pylades.
V. 114.  Triglyphen,  en for den Doriske Søileorden eiendommelig Zirat, var anbragt over Architraven.
V. 191.  Det gyldne Lam.  Efter Pelops's Død stredes hans Sønner Atreus og Thyestes om Thronen. Atreus udtydede det som et for sig gunstigt Tegn, at der i hans Hjorder fandtes et Lam med gyldent Skind, men hans utroe Hustroe Aerope tilvendte sig Lammet, og forærede det til Thyestes, med hvem hun levede i ulovlig Forbindelse.  Harmfuld herover styrtede Atreus sin troløse Hustrue i Havet, dræbte hemmelig sin Broders Børn, og gav ham deres Kjød at spise.  Over denne oprørende Udaad vendte Solguden sit Ansigt bort og Pleiaderne forlod deres Bane.
V. 263.  Palaimon.   Da Kadmos's datter Ino, forfulgt af sin rasende Mand Athamas, styrtede sig i Havet med sin lille Søn Melikertes, bleve de optagne blandt Havets Guder, og kaldte Leukothea og Palaimon.
V. 265.   Zeus's Tvillingsønner,   Kastor og Polydeukes (Pollux).
V. 380.  Tantalos  bevertede Guderne med Kjød af sin egen Søn Pelops, for at sætte deres Alvidenhed paa Prøve.
V. 385.  Blaanende Sund,   det Thrakiske Bosporos.
V. 387.  Io,   Datter af Inachos i Argos, blev af Zeus forvandlet til en Koe, for at unddrages den skinsyge Heres Blik.  Men Here, som opdagede denne List, udbad sig Koen til Foræring, og lod den bevogte af den hundredøiede Argos, men da denne var bleven dræbt af Hermes, jagede Here den rasende Io vidt om i Verden, og paa denne Vildfart svømmede Io over det Thrakiske Bosporos.
V. 389.  Eurotas,   en Flod ved Sparta,  Dirke, en Kilde ved Theben.
V. 408. Phineus,  boede i den Thrakiske Stad Salmydessos ikke langt fra Bosporos's Indløb i det sorte Hav og fra Symplegaderne. Søvnløs kaldes Stranden, som foruroliges af det altid oprørte Hav.
V. 411.  Amphitrite,  Poseidons (Neptuns) Hustrue.
V. 420.   Paa en Øe i det sorte Hav, som Nogle kaldte Achils Øe, Andre Achils Løb, Andre den hvide Øe (Leuke), anstillede Achilles, som med sin Flaade var trængt ind i disse Farvande, Væddeløb og andre Kamplege. Euripides synes at tænke sig denne Øe saavelsom Taurien altfor nær ved det Thrakiske Bosporos.
V. 792. Nauplia,  (Napoli di Romania)  en Søstad i Argos.
V. 918.  Gudinderne, hvis Navn er Grue,  Erinnyerne  (Eumeniderne, Furierne).
V. 919.  En hellig Domstol, som blev stiftet mod Ares.  Da Ares (Mars) havde dræbt Poseidons Søn Halirrhothios,  blev han af Guderne dømt paa den Høi, hvor den berømte Areopagitiske Ret siden blev holdt.
V. 932.  I Athen ved en Fest | end mindes mine Qvaler.  Denne Fest kaldtes Choes (Kandefesten), og feiredes den 12te i Maaneden Anthesterion paa Anthesteriefestens 2den Dag.  Ifølge Scholiasten til Aristophanes's Riddere hidhørte denne Fest fra Orestes selv, som kom til den Atheniensiske Konge Pandion, just som han holdt et offentligt gilde. Kongen undsaae sig for at bortvise Orestes, men vilde dog ikke lade ham tage Deel i Maaltidet; derfor gav han hver Gjest et særskilt Drikkekar, da ellers alle Bægrene bleve fyldte af een stor Bolle (Krater).
V. 936.  Paa den ene af de to Bænke der ogsaa, uvist af hvad Grund, kaldtes Sølvstenene, sad den Anklagede, paa den anden Anklageren.
V. 1063.  Iisfugl.  Keyx, Konge i Thrachis i Thessalien, var ude paa et Søtog.  Hans Hustrue Halkyone ventede længe forgjeves hans Hjemkomst; da hun en dag sad ved Stranden, saae hun hans Liig komme svømmende; af Fortvivlelse styrtede hun sig ud i Havet, og Begge bleve forvandlede til Iisfugle.
V. 1072.  Kynthos,  et Bjerg paa Øen Delos.
V. 1099.  Pans Rør. Hyrdeguden Pan var Opfinder af Rørfløiten.
V. 1210. Den skyllende Bæk, Inopos paa Delos.
V. 1214.  Den spraglede Drage,  Slangen Pytho, som i Delphoi bevogtede det Jordsvælg, hvor Jordens Datter Themis gav Orakler i de ældste Tider, inden Apollon dræbte Slangen og bemægtigede sig Oraklet.
V. 1227.  Middelpunktet af Jorden.  Delphoi antoges at ligge midt paa Jorden, og kaldtes derfor ogsaa Jordens Navle.
V. 1236. I dæmrende Grotter.  Herved menes Huler, f. Ex. Trophonios's i Boiotien, i hvilke man efter Fuldbyrdelse af visse Ceremonier lagde sig ned for at sove, for i Drømme at faae Aabenbarelser og erfare sin Skjebne.
V. 1421.  Karystos,  en Søstad paa Euboia lige overfor Attikas Kyst.
V. 1432.  Brauron   var det Stykke af Attika, hvori Halai laae. 
.
Tilbage til teksten