Euripides: Kyklopen
||<<
<<
[355-
484]
>>
>>|||
.
CHOR.
    (Den anden Halvdeel alene.)
355 Vidt opspær nu for dit brede Svælg 
Kyklop ! Din Læbe ! Thi for dig beredet er 
Sodden og Stegen: fra Gløderne riiv den, og slug nu ! 
Med skarpe Tand tyg Lem af fremmed Mand, 
dræbt, kastet i Gjeddens den laaddene Hud !
360 Intet give du mig ! 
Men ene seile ikkun du din egen Søe ! 
Gid fra denne Bo jeg flygte 
kunde, flye fra Offeret, 
som ugudelig du,
365 her bringer dig selv, Kyklop ! 
Ætnas Herre ! med Kjød 
af Gjester du som gotter dig. 
Hvor grusom, hvor elendig 
den, som ved sit Arnested
370 kan offre Gjesten, som til Huset tyer: 
vild hans Krop knivflænge, og sydede Kjød 
af et Menneske, taget 
fra Gløden, tygger hedt med lede Tand. 

ODYSSEVS.
    ( kommer ud fra Hulen. )
O Zevs ! Hvad sige skal jeg ? Fæl, utrolig Daad,

375 kun Digt, ei Menneskegjerning liig, jeg i Hulen saae. 

CHOR.
Hvad nu Odyssevs ! Mon Kyklopen, den Barbar, 
af dine kjære Venner Maaltid holder alt ? 

ODYSSEVS.
Paa tvende stivt han gloede, og i Hænderne 
Dem veied', hvilke havde tykkest Kjød og Huld. 

CHOR.

380 Paa hvilken Maade Saadant leed', o Arme !  I ? 

ODYSSEVS.
Da ind i denne Klippegrav vi komne var' 
han Ilden først antændte og af høie Eeg 
Kulstykker over brede Ildsted kasted ned: 
et Læs for trende Vogne heelt tilstrækkeligt.

385 Derpaa af Fyrreblade han paa Jorden plat 
et Leiested sig redte nær ved Ildens Blus, 
og sine Køer malked', og af hvide Melk 
en Skaal som vist ti Ankre rummed', heldte fuld. 
Saa frem et Vedbendebæger - vist i Viden det
390 tre Alen var, i Dybden fire - satte han, 
og Kobberkjedlen stilled' over den stærke Ild, 
og Sped', hvis Ender Flammen haarde havde brændt, 
med Kniv ei glattede, men af simpel Tornegreen; 
 - tilsidst Ætnæisk Slagtekar for Øxens Tand.
395 Da Alt nu var af gudforhadte Hades-Kok
vel tilberedet, snapped' flux han tvende af 
mit Vennefølge, og med Kunsthaand slagted' dem. 
Den ene smeed han mod Kjedlens kobberdrevne Bund 
den anden han ved Fodens Spændesene greeb
400 og kasted brat mod Klippestenens hvasse Tand,
saa Hjernen udflød.  Derpaa fat med gridske Kniv 
han greeb i Kjøddet og over Ilden stegte det, 
men nogle Lemmer lod koge i Kjedelen. 
Jeg arme Mand da Taarestrøm af Øine gød,
405 til Kyklopen hen mig nærmed' og opvarted' ham 
I Fjeldets Kroge, Fugle liig', de andre krøb 
af Rædsel sammen, Blodet svandt fra deres Hud. 
Men, som af mine Brødres Suul fuldstoppet, han 
nedsank, og fule Aande stødte af Svælget ud,
410 indgav en Gud mig, fuld at skjænke Bægeret 
af Maron selv, og ham til Drik at byde det 
med disse Ord: o Søn af Havets Gud, Kyklop ! 
see denne Guddoms Druesaft, som Hellas os 
af Vinens Ranke bringer, Bacchos's Glædesdrik !
415 Af skjændigt Maaltid mættet han imod den tog, 
i Halsen flux med Drankerslurk nedstyrted' den, 
og med hævet Haand mig roste: Kjære Fremmede ! 
en herlig Drik til herligt Maaltid skjænker du. 
Da nu jeg mærker, at han munter bleven er,
420 jeg nok et Bæger rækker ham, vel vidende, 
at Vinen vil ham saare og hans Straf er nær. 
Til Sang det alt er kommen: Bægre fylder jeg, 
det ene efter det andet, heder med Drik hans Liv. 
Til mine Søtogsbrødres Graad vildt skraaler han,
425 saa Hulen dybt gjendrøner.  Jeg mig lister ud, 
for, hvis du vil, at frelse baade dig og mig. 
Men siger: er det eders Ønske bort af flye 
fra denne ugjestmilde Mand, og hos Bacchios 
at boe i Huus med græske Piger, eller ei ?
430 Thi han derinde, din Fader, vel bifalder det, 
men kraftesløs, betagen kun af Drikkelyst, 
ved Bægret, som ved Fugleliim, han hænger fast, 
og flagrer mat med Vingen.  Du, rask Ungersvend, 
dig frels med mig ! og søg igjen din gamle Ven,
435 Dionysos, som ei lignes med Kyklopen kan. 

CHOR.
O bedste Mand ! o gid vi fik den Dag at see, 
vi fra Kyklopens lede Hoved kunde flye, 
thi længe savnet have vi vor kjære Ven, 
vor Fløite, da vi ei fra Hin bort kunde flye. 

ODYSSEVS.

440 Saa hør da, hvilken Straf jeg har opfundet for 
det lumske Bæst, og Flugt for dig fra Slaveri ! 

CHOR.
Tal ! Ikke høre vilde jeg med større Fryd 
Asiatisk Lyras Toner, end Kyklopens Død. 

ODYSSEVS.
Til Gjestebud, til sine Brødre, Kykloperne

445 han hen nu vil spadsere glad af Bacchisk Drik. 

CHOR.
Jeg forstaaer ! I Eenrum gribe og behændigen 
ham dræbe vil du, eller styrte fra Klippen ned. 

ODYSSEVS.
Nei, Intet saadant ! Kun i List men Plan bestaaer. 

CHOR.
Hvorledes da ? Vi  vidste nok, at snild du var. 

ODYSSEVS.

450 Hin smaus han slaaer af Tanker, naar jeg siger ham 
at ei Kykloperne denne Drik han give bør, 
men selv beholde, for at gjøre sig Livet sødt. 
Naar da af Bacchos overvunden han i Søvn
er falden, har i Hulen jeg en Oljegreen,
455 hvis Ende jeg med Sværdet skal tilspidse, og 
i Ilden lægge.  Naar jeg nu den brænde seer, 
jeg heed den tager, stikker Spidsen lige midt 
i Kyklopens Pande, og smelter Øiet ud med Ild. 
Som, naar en Mand Skibsplanker net forbinder, og
460 med tvende Remme Boret dreier rap omkring, 
saa i Kyklopens blanke Glohul Branden jeg 
skal snurre rundt, og svide ud hans Øiesteen. 

CHOR.
Hei, heisa, hei ! 
Jeg gal af Glæde ved dit Paafund blive maae !

ODYSSEVS.
Saa dig, og mine Venner, og den Gamle i

465 vort sorte Skibs dybthule Baad jeg lader gaae, 
og fører bort med Aareslag fra dette Land. 

CHOR.
Kan da, som efter helligt Forbund, jeg en Haand 
ei med i Branden tage, som skal blinde ham ? 
Thi Deel i dette Øiedrab jeg ønsker mig. 

ODYSSEVS.

470 Jo vist, thi stor er Branden, som vi løfte skal. 

CHOR.
O gjerne hundred Vognes Læs jeg letter, hvis 
jeg, til Kyklopens Skjændsel og Ulykke, kan 
hans Øie, liigt en Vesperede, stikke ud. 

ODYSSEVS.
Nu tier kvær ! I kjende nu min snilde Plan;

475 og,  paa mit Bud, adlyder strax Anførerne; 
thi ikke jeg forlade vil de kjære Mænd, 
som inde ere, og mig ene frelse selv, 
skjøndt sluppen ud fra Hulens Kroge, flye jeg kan. 
Men ei det Ret var, om jeg, Venner forladende,
480 med hvilke hid jeg kommen er, mig frelste selv. 

CHOR.
Nu hvo skal først, og i Rad hvo, næst 
den første, opløfte vor Brands Haandgreeb, 
og stødende gjennem hans Øielaag 
udslukke Kyklopiske Glandsblik ?
 

*
.
||<<
<<
Fib
iger
>>
>>|||