Euripides: Kyklopen

Euripides: Kyklopen

\|\|<<	<<	[1-	202]	>>	>>\|\|\|
					.
	SILENOS, som Prologus. (med en Jernrive i Haanden.) Hvor tusindfoldig Møie, Bromios ! volder du mig nu, saavelsom da min Krop var ung og rask ! Først dengang Here havde dig afsindig gjort, og Bjergets Nympher, som dig fostred', du forlod.
5	I Landsekamp, Jordsønnekrigen,siden tro ved din høire Fod jeg standet har med væbnet Haand, og dræbt Enkelados - midt igjennem Skjoldet foer mit Spyd - Jo, jo ! - mon denne Snak en Drøm kun er ? Ved Zevs ! vist ikke ! Jeg Byttet har jo Bacchos viist
10	Og nu jeg døie maae en langt, langt større Nød. Thi da Tyrrhenske Røverbande af Here var imod dig hidset, saa at fjernt bortført du blev, og jeg erfoer det seiled' jeg med mine Børn for at søge dig. Paa høie Bagstavn selv jeg sad
15	tilroers, og styred aaredrevne Skudes fart, og mine Sønner med Aarer sad' og farved' hvidt med Slag det blaa Hav, for, o Drot ! at finde dig. Nu, som vi styrede Løbet nær Maleas Bjerg, en Østenvind med Kuling Skuden overfaldt,
20	og hen mod dette Ætnas Fjeld brat kasted' os: hvor hine Sønner af Havets Gud, eenøiede Kykloper, boe i øde Huler, det Morderpak ! Af disse En har fanget os. Nu er' vi hans Huusslaver, og de kalde ham, vi trælle for,
25	Polyphemos. Men, i Stedet for Bacchantisk Fryd, Kyklopens, hin gudløses, Hjord vi passe maae. Paa langtbortliggende Banker derfor mine Børn hist Faareflokkenes Ungdom vogte, unge selv. Men min Bestilling, Drikkekar at fylde, er,
30	og feie Gulv her hjemme, og ugudelig Kyklop ved afskyfulde Maaltid varte op. Nu maae hans Bud jeg lystre, og med denne min Jernrive feie Hulen, at fraværende Kyklop, min Herre, med hans Faareflok, jeg kan
35	modtage, naar de komme hjem, i rene Huus. (Han hører Sang og seer Satyrdrengene dandsende nærme sig med deres Hjorde). Men der jeg mine Drenge seer, vor Faarehjord hjemdrive - hvad ? mon eder Sikinniders Larm saa fryder nu, som fordum, da, med Bacchos I, i Glædeschor trofast forenede, dandsed' til
40	Althaias Borg, med kjelne Barbitoners Klang. (CHOR af unge satyrer kommer, tilligemed Hjorderne, ind paa Skuepladsen, og tiltaler Væderen, som har fjernet sig fra Flokken). *Strophe.* Hvor, hvor tør frækt du gaae, Søn af saa bold Fader, hvor, Søn af saa bold Moder hist blandt Klipperne nu ? Ei der er liflige Vindpust,
45	ei frodigt Græs, og i Trug staaer ei Kildens hvirvlende Strøm nær ved Hulen; ikke dit Barns Brægen hist dit Øre kan naae. Flux hid ! Hvad, ei her, ikke vil du her
50	'paa Græs ? paa duggede Høi ? Hoho ! med en Steen jeg ramme dig skal ! Tilbage, tilbage ! Skynd dig, Hornede ! strax, til Kyklopens, Landlivelskerens Bjergstald ! *Antistrophe.*
55	Sænk mig, Faar ! Ivret tykt svulmende ned ! Huld modtag diende Æt, Den, du her i Stalden forlod; thi daghensovende Smaalam med Brægen kalde dig hid.
60	Træd i Faareskjulet da ind ! Græsriig Mark forladende, bør ind i Ætnas Klipper du gaae. - Ak, ei her, ei her, Bromios ! du er ! Mænaders Thyrser ei her !
65	Ei Trommers jublende Bulder ved Kildernes pladskende Væld: ingen Draabe af gyldene Viin, intet Nysa med Nympher ! *Epodos.* Iacchisk, Iacchisk Høisang
70	til Aphrodite jeg synger. Thi for hende at søge, med skjønt- fodhvide Mænader jeg fløi. Elskede, elskede Bacchos ! hvor gaaer eensom du nu,
75	ryster gyldne Lokker ? Men jeg, din tro Tjener, jeg træller for Kyklopen, ham med det ene Øje, og vanker omkring, iført
80	en Buks det elendige Skind; skilt fra elskede Ben ! SILENOS. (I det han seer de Fremmede roe mod Kysten.) O tier, Børn ! og byder, ind i hvalte Fjeld de andre Hyrder drive Hjorden under Tag ! CHOR. Gaaer ind ! Men hvorfor, Fader ! har du saadan Hast ? SILENOS.
85	Ved Bredden seer en Baad jeg fra Hellenisk Skib, og Aareherskerne, under Ens Anførsel, op til Hulen hid at vandre, jog om Nakkerne de tomme Kar og Krukker bære, for Vand at faae. Til Næringsmidler vist de trænge. Hvo mon dog
90	de stakkels Fremmede ere ? Ak de kjende ei Polyphemos, Herren, da under ugjestmilde Tag de træde ville, og Kyklopisk Kjævebeen, det Mandopædende, komme nær, de arme Folk ! Men værer stille, at jeg dem udspørge kan,
95	hvorfra de komme til Sikulisk Ætnas Fjeld. (Odysseus med Staldbrødre træderfrem paa Scenen). ODYSSEVS. O Venner, siger, hvor jeg Kildevand kan faae til Lægemiddel mod tørsten, eller Hvo der os nødtrykte Sømænd hjelpe vil med Reisemad ! (idet han bliver Satyrerne vaer) Men hvad ? Vi landede ere nok ved Bacchisk Stad,
100	en saadan Skare Satyrer seer jeg ved Hulen der. (til Silenos). Goddag jeg dig, den ældste, først da byde maae ! SILENOS. Goddag, min Ven ! Hvo er du, og fra hvilket Land ? ODYSSEVS. Odyssevs, Kephalleners Drot, fra Ithaka. SILENOS. Naa, denne Sladdrer ! forslagne Søn af Sisyphos ! ODYSSEVS.
105	Ja rigtig, det er just mig selv; men skjeld mig ei ! SILENOS. Hvorfra til dette Sikulske Land bortseiled du ? ODYSSEVS. Fra Ilion, fra haarde Troiske Ledingsfærd. SILENOS. Hvad, kjendte du ei Strædet ved dit Fædreland ? ODYSSEVS. Stormvinde hid bortreve mig med Voldsomhed. SILENOS.
110	See, see ! du døied' samme Skjebne da, som jeg. ODYSSEVS. Mon ogsaa du af nogen Magt hiddreven er ? SILENOS. Jeg forfulgte Røverne, som Iacchos førte bort. ODYSSEVS. Hvilket Land er dette, og af hvilke Folk beboet ? SILENOS. Du Ætna seer, Sikelias det største Bjerg. ODYSSEVS.
115	Er der Mure her, og Taarne om befæstet Stad ? SILENOS. Nei, Ven ! kun Klippespidser, øde for Mennesker. ODYSSEVS. Men Hvo besidder Landet da ? Mon vilde Dyr ? SILENOS. Kyklopers Æt her Huler har, og intet Huus. ODYSSEVS. Hvem lyde de ? Regjerer Folket selv maaskee ? SILENOS.
120	Ei Nogen Nogen i Noget lyder; de Hyrder er'. ODYSSEVS. De saae - hvad leve de ellers af ? - Demeters Ax ? SILENOS. Af Melk og Ost og Faarekjød de nære sig. ODYSSEVS. Men har de Rankens Strømme, Drik af Bromios ? SILENOS. Nei, ikke venlig Jorden er, hvorpaa de boe. ODYSSEVS.
125	Gjestmilde dog ? og gode mod en fremmed Mand ? SILENOS. Dem sødest, sige de, Fremmeds Kjød at fange, er. ODYSSEVS. (forfærdet.) Hvad ? dræbte Menneskers Kjød med Lyst fortære di ? SILENOS. Ei Nogen hertil kommen er, som jo blev ædt. ODYSSEVS. (med frygtsomme Øiekast til alle Sider.) Hvor er han selv ? Kyklopen ? Er han hjemme ? Hvad ? SILENOS.
130	Nei, han paa Jagt ved Ætna gaaer med Hundene. ODYSSEVS. Veed du, hvad du skal gjøre, at jeg snart kan flye ? SILENOS. Ei veed jeg det, men Alt jeg for dig gjøre skal. ODYSSEVS. Saa skaf os Føde, hvorpaa stærk vor Mangel er. SILENOS. Som jeg har sagt, vi eie Intet, uden Kjød. ODYSSEVS.
135	Sødt Middel ogsaa dette er mod Hungeren. SILENOS. Og foruden Komelk ogsaa Ost med Løbe gjort. ODYSSEVS. Bringer det da ud; thi Lyset anstaaer Kjøb og Salg. SILENOS. Men siig mig du, hvormeget Guld du give vil ! ODYSSEVS. Dionysos's Drik, ei Guld, til Gjengjeld bringer jeg. SILENOS.
140	O elskte Ord ! dertil vi længe have trængt. ODYSSEVS. Og Maron, Gudens egen Søn, mig Drikken gv. SILENOS. Han, hvem som Barn jeg fostret i mine Arme har ? ODYSSEVS. En Søn af Bacchos. Nu du bedre kjender ham. SILENOS. Ombord den er ? Hvad ? eller bringer du den med ? ODYSSEVS.
145	I Læderflasken, som du seer, o Gubbe ! gjemt. SILENOS. Den Flaske ei mit Svælg engang jo fylde vil. ODYSSEVS. To Gange meer' da, end der af den strømme kan ! SILENOS. Om en deilig Kilde taler du, saa sød for mig. ODYSSEVS. Skal først til Mundsmag jeg ublandet dig give den ? SILENOS.
150	Ja, det forstaaer sig ! Smagen lokker Kjøbet frem. ODYSSEVS. ( tager Bægeret ) Med Flasken bringer ogsaa jeg et Drikkekar. SILENOS. Styrt nu den ud ! Jeg ved en Slurk vil prøve den. ODYSSEVS. ( rækker ham Bægeret. ) Der ! SILENOS. ( lugter til Vinen. ) Hillemen ! hvor den dog har en deilig Lugt ! ODYSSEVS. Saae du da Lugten ? SILENOS. Nei, ved Zevs ! jeg lugter den. ODYSSEVS.
155	Nu smag ! for ikke at rose den med blotte Ord. SILENOS. Hei, heisa ! Bacchios til Springedands opfordrer mig. Ha, ha, ha ! - ODYSSEVS. Klukkede det ogsaa gjennem Halsen lysteligt ? SILENOS. Ja, saa til Negl og Fingerspidse det trængde ned ! ODYSSEVS. Desuden ville ogsaa Guld vi give dig. SILENOS
160	Løs du for Læderflasken kun ! væk med dit Guld ! ODYSSEVS. Nu henter Faareynglen ud og Ostene ! SILENOS. Skal skee ! Kun lidt jeg om min Herre bryder mig ! For een Pokal at stikke ud, jeg gjerne vil i Betaling Eder give alt Kyklopens Kvæg,
165	og styrte mig fra hvide Klippe i Havet ned med hævet Bryn, naar først engang jeg bliver fuld. Thi den, som drikker, og ei er glad, den Mand er gal ! Thi da i Veiret reise bør man Hovedet, og favne Pigen, og søde Frugter plukke af
170	i Glædens aabne Hauge: da man dandse bør og alle Sorger glemme. Derfor kysse vil jeg saadan Drik. Og times al Ulykke Han med Øiet midt i Panden, han det dumme Fæ ! ( Gaaer ind i Hulen. ) CHOR. Hør lidt, Odyssevs ! lad os snakke sammen lidt ! ODYSSEVS.
175	Som Venner nærmer eder kun til eders Ven ! CHOR. I erobred' Troia, og til Fange Helene tog' ? ODYSSEVS. Ja, Priamidernes hele Huus vi undertvang. CHOR. Da den unge Viv I altsaa havde faaet fat, saa brugde I vel alle hende vexelviis ?
180	Thi saadan Skjøge forlystes vil af mange Mænd - Forræderinden, som, saasnart lidt Støvlestads hun saae om Skinnebenet, en Person, som midt om Halsen bar en gylden Kjæde, paa Timen blev mandgal, og bort fra det gode stakkels Menneske,
185	Menelaus, rendte, - gid der ingen Kvindeslægt frembragt var nogensinde, uden blot for mig ! ( Silenos kommer tilbage fra Hulen og bringer Odyssevs Oste og Kvæg. ) SILENOS. See, der er Kvæg af Hjorden nu til Eders Brug, o Drot Odyssevs ! vel opfødte Brægende, og Oste ei i ringe Tal af størknet Melk.
190	Modtager det; men bort i Hast fra Hulen nu ! Og mig til Gjengjeld giver Evios's Druesaft. ODYSSEVS. ( i det han faaer Øie paa Kyklopen. ) Vee mig ! Kyklopen kommer alt ! Hvad gjør' vi nu ? Det er ude med os, Gubbe ! Hvor, hvor flye vi hen ? SILENOS. Herind i denne Klippe: der I finde Skjul. ODYSSEVS.
195	Et rædsomt Raad, at løbe lige i Garnet ind ! SILENOS. Ei rædsomt: Tilflugtssteder nok jo Klippen har. ODYSSEVS. Nei ! dybe Suk udstøde vilde Troias Stad, om vi for een Mand krøb' i Skjul ! Jeg ofte har med mit Skjold modstandet Phrygers Vrimmel i tusind Tal.
200	Men skal vi døe, saa ville vi med Ære døe, eller, om vi leve, hævde hin vor gamle Ros ! SILENOS. Tag væk ! giv hid ! Nu, hvad er dette for Nølen dog ?
					.
\|\|<<	<<	Fib	iger	>>	>>\|\|\|