Euripides: Helena
Tilbage til teksten
.
Anmærkninger.
.
S.101. Pharos' Ø.  Uden for den vestligste (kanobiske) Nilmunding.  Den omtales allerede i Odysseen (IV, 355), hvor der fortælles, at Menelaos paa Tilbagevejen fra Troja med Helena der fik Oplysninger og Spaadomme af Havguden Protevs ved dennes Datter Ejdotheas Hjælp.  Hos Herodot (II, 112-120) er Protevs ligesom hos Evripides en Konge i Ægypten; ogsaa han fortæller om Helenas Ophold i Ægypten under Troerkrigen, men paa en anden, mere rationalistisk Maade.
S.101. Havgudinden Psamathe.  En af Nereiderne, de 50 Døtre af Nerevs og Doris.  Hun maatte mod sin Vilje ægte Zevs' Søn Æakos (s. Anm. t. Rhesos S. 7), der med hende avlede Sønnen Phokos, som siden dræbtes af sine Halvbrødre,Pelevs og Telamon.
S.101. Theoklymenos, saa kaldet, fordi o.s.v. "Theoklymenos" betyder "gudberømt".
S.101. Theonoe hun kaldtes; thi o.s.v.  "Theonoe" betyder "gudvis".
S.101. Den Gave hun af Nerevs, sin Morfader, fik.   Havguderne tænktes i Almindelighed i Besiddelse af Spaadomsgave; saaledes Nerevs, Portevs, Glavkos.
S.101. At Zevs dengang fløj i min Moder Ledas Favn o.s.v. Sml. Anm. t. Troinderne S.48.
S.102. Den zevsoprundne Mø.  Athene; s. Troerinderne S. 79.
S.102. 
.
Christensen 
Schmidt.II.168-171