Hvaderdet.dk
Tilbage til Teksten
.
EURIPIDES, Glyptoteket. Euripides (480 (?) - 406 f. Kr.), den yngste af Athens 3 store Tragikere, efter Sagnet født samtidig med Søslaget ved Salamis; studerede som ung Filosofi, hørte bl a. Anaxagoras og flere Sofister, skal have været Ven af Sokrates. Tidlig begyndte han at skrive Tragedier, opført fik han den første 455; Prisen vandt han første Gang 441. Paa Grund af sine Idéer og sit Væsen (han skildres os som et tungt og indesluttet Stuemenneske) blev han i Samtiden ofte angrebet, særlig af Komedieforfatterne, medens Aristoteles betegnede ham som "den mest tragiske" og den senere Oldtid satte ham højest blandt Tragikerne. I hans Stykker fremtræder ofte haarde Domme om Kvindekønnet, hvilket har fremkaldt det vist grundløse Sagn, at han havde haft sørgelige Erfaringer i to Ægteskaber. 
O. 408 forlod han Athen efter Indbydelse af den makedoniske Konge Archelaos, ved hvis Hof i Pella han døde. Hans Minde hædredes i Athen ved et Monument og Opstilling af hans Statue i Teatret. I Oldtiden kendte man 74 ægte Dramaer af Euripides; vi har bevaret 17 ægte Tragedier og 1 Satyrdrama ("Kyklopen"); berømtest: "Medeia", "Hippolytos", "Elektra", de tauriske og auliske "Ipihigenia" og "Bacchantinderne". - I Behandlingen af det mytologiske Stof, som Euripides tog op, gik han meget frit til Værks, omformede Sagnene, som det passede ham, ogsaa saaledes, at Personerne kunde blive Talerør for hans egne og hans Samtids filosofiske Idéer, Athens "Oplysningstidsalders" (ogsaa politiske Spørgsmaal fra sin egen Tid lader han dem drøfte). Modsætningerne mellem Personerne og deres Idéer virker ofte stødende, og Tragedien har herved mistet det ophøjede Præg, den havde hos Aischylos og Sofokles. Til Genfæld afspejler Euripides' Værker i langt højere Grad det virkelige Menneskeliv, og han er derved blevet Forbillede for den yngre attiske Komedie. Hans Svaghed er Opbygningen af Dramaet: han kan ofte ikke skabe den rette Eksposition, men maa tage sin Tilflugt til at oplyse Tilskuerne (og Læserne) ved en Prolog, dvs.: en Enetale, hvori en Person meddeler Tilhørerne Stykkets Forudsætninger og Gang. Til at løse Knuden bruger han tidt det ydre Middel en Deus ex machina. Koret spiller hos Euripides ikke længer nogen stor Rolle; Korsangene er en ydre Pynt for Dramaet, ingen væsentlig Bestanddel deraf. Sin Styrke har han i Udførelsen af den enkelte Scene, der ofte virker med vældig Kraft, og især i Skildringen af de menneskelige Lidenskaber, først og fremmest Kærligheden; og her har han i Verdenslitteraturen gennem Seneca og den franske Tragedie faaet den største Indflydelse. (dansk Oversættelse ved Wilster og Christensen-Schmidt). 
 
Jul. Nielsen, Adjunkt. 
Illustreret Konversations Leksikon,  H. Hagerup's Forlag, København 1907.
.
Tilbage til Teksten