Euripides: Bacchantinderne
. Tilbage til Teksten .
.
Om Fragmenterne:
.
    Den overleverede udgave af Bacchantinderne mangler flere fragmenter. (***)
    Det sidste større fragment  (efter vers 1323) har indeholdt: 
    (1) Agaves klagesang over sin søn. 
    (2) Nogle få linier, sandsynligvis fremført af koret, varslende Dionysos' ankomst i sin gudeskikkelse. 
    (3) Starten af Dionysos' tale, hvor guden påpeger at Pentheus' synd har nødvendiggjort hans totale ødelæggelse; forklarer hvorfor Agave, og hendes søstre pga. deres mangel på tro blev inddraget i Pentheus' afstraffelse og derfor skal være landflygtige til deres død; forklarer hvorfor selv Kadmos må inddrages i afstraffelsen af hans husstand, og hvordan han skal forlade Hellas som landflygtig. 
    Den bevarede del begynder igen  (vers 1324) med profetien om hans mærkværdige forvandling. 

    Der findes fragmenter overleveret som citater i andre forfatteres værker;
    her i A.S. Ways' engelske oversættelse fra Euripides III, Loeb Classical Library: 

    Med mindre andet er angivet stammer fragmentet fra : Christus Patiens
    ( "a wretchedly stupid drama, ... taken chiefly from the Bacchae, Rhesus, and Troades
    [Tyrell, Introduction to his edition of the Bacchae.] ) 

    (1) AGAVE:
    To find a doom of rending midst the rocks . . . 
    * * *
    Lucian
    What corpse is this that in mine arms I clasp ? 
    How shal I press him - woe's me ! - tenderly 
    Unto my breast ? - in what wise wail o'er him ? 
    * * *
    For, had mine hands received not mine own curse . . . 
    * * *
    Fra scholier til 
    Aristophanes' Plutus.
    To rend to utter fragments every limb . . . 
    * * *
    Kissing the shreds of flesh which once I nursed . . . 
    * * *
    Come, ancient, this thricehhapless sufferer's head 
    Compose wi reverently, and all the frame 
    Lay we together, far as in us lies. 
    O best-beloved face, O youthful cheek . . . 
    Lo, with this vesture do I veil thine head, 
    And these thy blood-bedabbled, furrow scarred 
    Limb ... 
    * * *
    Whose is the mantle that shall shroud thy form 
    Ah, whose hands that now shall tend thee, son ?
    (3) DIONYSOS
    He dared the chain, he dared the scoffing word . . . 
    * * * 
    They which should have been last or slay him, slew . . . 
    * * *
    All this hath yon man suffered righteously. 
    * * * 
     Yea, and the nations's domm I will not hide - 
    To leave yon town, a sign to alien men, 
    To pass to many cities wandering, 
    Dragging a yoke of thraldom woefully, 
    War-captives, draining misery's cup to the dregs 
    *** 
    Yea, they must leave this city, expiate 
    The impious pollution of his murder, 
    And see no more their own land - God forbid 
    Thar murderers by their victims' graves should lie ! 
    *** 
    All woes thou too must suffer will I tell. 
    oOo

    (Fra noterne til A.S. Ways oversættelse af Bacchanals; 
     Loeb Classical Library.) 
 
Tilbage til Teksten