Euripides: Iphigeneia i Aulis
Tilbage til teksten
¤
Anmærkninger
.
V. 12.  Euripos,  det nuværende Egribos, det smalle Sund mellem Grækenlands Fastland og Euboia (Negropont).  Ved dette Sund laae Aulis paa Fastlandet, og Chalkis paa Euboia.
V. 36.  Tavle.  Paa en med Vox overtrukken Trætavle skrev man med en Jerngriffel.
V. 49.  Thestios,   Konge i Aitolien.
V. 94.  Talthybios,  Agamemnons Herold.
V. 150.  Kyklopernes hellige Borgstad.   Strabo omtaler Kykloperne som Bygmestere, der af Proitos, Stifteren af Tiryns, bleve indkaldte fra Lykien.  De Kyklopiske Bygninger, hvoraf Levninger endnu ere tilbage, omtales af Pausanias i hans Beskrivelse over Grækenland som ligesaa beundringsværdige Mindesmærker fra Oldtiden som de Ægyptiske Pyramider.  Eiendommeligt for disse Bygninger var Murenes Beklædning med Metal.
V. 178.  Eurotas,   en Flod ved Sparta.
V. 179.  Kypris,   Aphrodite (Venus).
V. 196.  Palamedes   var en Sønnesøn af Poseidon  (Neptunus).
V. 232.  Myrmidonerne,  Achils Folk fra Phthia i Thessalien.
V. 240.  Mekisteus's Søn  var Euryalos.
V. 244.  Theseus' Søn   Akamas eller Demophon  nævnes ikke hos Homer, hos hvem Menestheus er Athenernes Anfører i den Troianske Krig.
V. 256.  Leitos Jordens Søn.  Han var udrunden af de Dragetænder, som Kadmos udsaaede.
V. 274.  Ainianerne,  et Thessalisk folkefærd.
V. 281.  Taphos,  en af de smaae Echinadiske Øer Vesten for Grækenland,
maaskee det nuværende Meganisi.  Øens Beboere vare Sørøvere.
V. 393.  Gudinden, kaldet Haab o.s.v.   I Haab om, muligen at faae Helena til Brud havde Beilerne svoret den Eed, som nu kom Menelaos til Gode.
V. 526.  Sisyphos's Søn, Odysseus, som efter et Sagn ikke var en Søn af Laertes, men af den underfundige Korinthiske Konge Sisyphos.
V. 544  I fremmede Qvinder,  nemlig de Qvinder fra Chalkis, som udgjorde Choret.
V. 580 Olympos,  en gammel Phrygisk Fløitespiller.
V. 705.  Oinone,  det gamle Navn paa Øen Aigina.
V. 746.  Argos' Skytsgudinde,   Here  (Juno).
V. 758.  Simoeis,  en Flod ved Troia.
V. 764.  Kassandra,   Datter af Priamos, bekjendt for sin Spaadomsgave. Den hende begeistrende Gud er Apollon.
V. 777.  Helenas Brødre,   Kastor og Polydeukes (Pollux), Zeus's Sønner (Dioskurer), forevigede som Stjerner (Tvillingerne), der beskjermede de Søfarende.
V. 958.  Atreideslægtens Hjemstavn Sipylos.  Atreidernes Stamfader Tantalos boede i Sipylos, en Bye paa Grændsen mellem Lydien og Phrygien.
V. 1044.  Libyske Rør.   I Libyen (Afrika) voxte Lotustræet, hvoraf man gjorde Fløiter.
V. 1077.  Hepahistos  (Vulkan)  smeddede Achils Rustning. Iliaden, 18de Sang.
V. 1158. Tantalos.  Ikke den berømte Tantalos, men en Søn af Thyestes, og følgelig en Fætter til Agamemnon. Om dette Klytaimnestras tidligere Ægteskab taler Homer ikke, derimod nævnes det hos Pausanias (2,18,2) gr. Forfatter fra 2. Aarh. e. Kr., der skrev en Periegesis, dvs. en Skildring af de Steder i Grækenland, han paa en "Rundrejse" havde besøgt; vigtigt Værk for vort Kendskab til Hellas' Geografi og Kunsthistorie.
V. 1295.  Priamos selv | Udsatte sit Barn.  Da Hekabe var frugtsommelig med Paris, drømte hun, at hun fødte en Fakkel. Dette blev udtydet som et Forvarsel for at troia for hans Skyld skulde gaae op i Luer; derfor blev Barnet udsat paa Bjerget Ida, hvor nogle Hyrder fandt det.
V. 1368.  Sisyphos's Søn   S. Anm. til V. 526.
.
Tilbage til teksten