Euripides: Alkestis
||<<
<<
Tilbage til teksten
>>
>>||
¤
Anmærkninger
.
V. 4.   Zeus slog Apollos Søn Asklepios  ( Æskulap ) ihjel med sin Lynstraale, fordi han ved sin Kunst opvækkede Døde..
V. 36.  Pelias     Fader til Alkestis, var Konge i Jolkos i Thessalien. Paa hans Befaling drog hans Brodersøn Jason som Anfører for Argonautertoget til Kolchis, for at hente det gyldne Skind.
V. 76. Smlgn. Virgils Æneide IV, 698.  Horats Od. I, 28, 19-20.
V. 114.  I Patara i Lykien havde Apollo et berømt Orakel.
V. 123.   Phoibos's Søn:  Asklepios;  see Anm. til V. 4.
V. 163.  Hestia  (Vesta),  Datter af Kronos og Rhea, Arnestedets og den huuslige Lyksaligheds Beskytterinde.
V. 355.  Libysk Fløite.   I Libyen (Afrika) voxte et Træe, kaldet Lotos, af hvis haarde Træe man gjorde Fløiter.
V. 460.  Den Karneiske Fest  feiredes aarlig i ni Dage ved Fuldmaane af Dorerne paa Peloponnes, især i Sparta, til Ære for Apollo.
V. 469.  Kokytos  (Grædefloden)  en Flod i Underverden.
V. 494.  Herakles's Moder Alkmene, og Eurytheus's Moder Nikippe, gift med den Argeiske  Konge Sthenelos, en Søn af Perseus, vare frugtsommelige paa samme Tid, og Zeus lovede Herredømmet over Argos og Mykene til den, som kom først til Verden, hvilket ved Heres List blev Eurytheus, som lovede at afstaae Riget til Herakles, naar denne heldig havde tilendebragt tolv ham paalagte Arbeider.
V. 590.   Othrys   et Bjerg i Thessalien.
V. 598.   Ikke langt fra den Bøbiske Søe laae Staden Pherai ved Foden af Bjerget Ossa.
V. 600.  Molosserne    boede i Epirus, den nordvestlige Deel af Grækenland.
V. 852.   Underverdenens Guder drak Blodet af Dødningeofferne.   Det Samme gjøre ogsaa de Afdødes Skygger i 11te Sang af Odysseen.
V. 975.  Thrakiske Tavler.    Under Thrakeren Orpheus's Navn vare mange Skrifter i Omløb, især henhørende til Lægekunsten.
V. 987.  Chalyberne,   et Folk i Pontos ved det sorte Hav, opfandt Staalet.
.
||<<
<<
Tilbage til teksten
>>
>>||